Efter fire lidt skuffende divisional-kampe fik vi alt det, vi havde ønsket og mere til i de to konference-finaler. De helt igennem forrygende kampe endte begge i overtid, og det blev til to udesejre: Patriots vandt over Chiefs, og Rams vandt over Saints. Det var især ét kald – eller mangel på samme – der tog overskrifterne i kampen mellem Saints og Rams. Får ”non callet” konsekvenser? Bliver reglerne ændret? Og hvad med overtidsreglerne? Er det rimeligt, at det kun var Patriots’ angreb, der fik chancen i kampen mod Chiefs? Vært: Thomas Qvortrup. Medvært: Claus Elming
Fed podcast, men synes Ift det punt, som Edelman ikke røre, at I kommer med en lidt for hurtig konklusion. Prøv lige se den igen. Det er rigtigt, at ingen af vinklerne i sig selv viser, at han ikke rørte den, men tilsammen danner de et tydeligt billede. Der er to vinkler, der tilsammen viser, at overarmen ikke rører. Der er en vinkel, der viser at fingerspidserne ikke rører. Der er en, der viser at tommeltotten ikke rører, og der er en, der viser, at underarmen ikke rører. Hvis man skal lade kaldet stå (som jeg ser det), skal der være en del af spilleren, som man ikke kan afvise rørte bolden. Jeg får derfor lyst til at spørge jer: Hvilken del af spilleren, mener I, man ikke kan udelukke, kan have rørt bolden?
Tak for en god podcast