Slutspillet er ved at være på plads, men der er i dén grad stadig hold, der har noget at spille for i Uge 17. I NFC har både Seahawks og Falcons kniven for struben, mens Bills, Chargers, Titans og Ravens har alt at spille for i AFC. Og så er der selvfølgelig stadig seedning at spille for. Og hvad er det smarteste egentlig at gøre, hvis playoff-pladsen og seedningen er på plads? Stiller man med starterne for at holde momentum, eller sparer man spillere for at være friske til slutspillet? Vi giver et bud, ser på slutspilsbilledet, svarer på spørgsmål og går alle kampene fra Uge 16 igennem. Vært: Thomas Qvortrup. Medvært: Claus Elming.