AFC-optakt – 2024

Nu er det lige op over, at 2024-sæsonen bliver sparket i gang, og derfor er det – traditionen tro – blevet tid til at gå divisionerne igennem og komme med et bud på, hvordan de ender. Denne udsendelse har fokus på AFC-konferencen. Hvem har du størst fidus til går i Super Bowl? Tror du, at Chiefs gør det igen? Eller hvad med hold som Ravens, Bills eller Chargers … eller Jets måske? Der er masser af hold, der byder sig til – og uanset hvad bliver kampen om slutspilspladserne benhård. Vi tager også en runde med nyheder – hvor vi blandt andet runder Hjalte Froholdts nye kontrakt, der gør ham til millionær. Men skulle han have haft mere? Ingen tvivl om, at CeeDee Lamb gerne ville have haft endnu mere ud af Cowboys. Men han må altså med sin nye kontrakt nøjes med sølle 136 millioner dollars over de kommende fire år – eller det, der svarer til 34 millioner om året. Vært: Thomas Qvortrup. Medvært: Claus Elming.
NFL Showet produceres i samarbejde med www.taffel.dk & www.oddset.dk fra Danske Licens Spil. 18+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *